Om luftsolvarme

Frisk luft er vejen til et bedre indeklima

Udluftning er vigtig for både boligens og beboernes sundhed. Hvis ikke der udluftes, stiger luftfugtigheden. Er luftfugtigheden for høj er der risiko for, at der opstår fugtskader i boligen, men også risiko for at udvikle astma eller lignende sygdomme.

Et luftsolvarmepanel sender varm, ren og tør luft udefra ind i boligen, hvor den erstatter brugt og mere eller mindre fugtig luft. Dermed fungerer luftsolvarmepanelet stort set "bare" som et ventilationsanlæg, men den luft som luftsolfangeren sender ind i boligen er opvarmet - af solen. Når solen skinner, kører anlægget og anlæggets ventilator. Da indblæsningsluften fra luftsolvarmepanelet er varmere end boligens brugte luft - og samtidig tør og ren - reduceres luftfugtigheden i boligen, uden CO2 belastning af miljøet.

Luftsolvarmepanelets opvarmning af indblæsningsluften og den indbyggede ventilator, drives af solen uden tilslutning til boligens elnet. Brugeren opnår samlet set en opvarmning og udluftning af huset, som kører i mange år uden driftsudgifter overhovedet. Hver gang solen skinner går anlægget igang. Det betyder derudover, at boligen får et gratis varmetilskud. Et direkte varmetilskud, fordi indblæsningsluften har en højere temperatur end den brugte luft den fortrænger samt et indirekte varmetilskud, fordi affugtningen af bygningsværk og interiør som langtidsvirkning betyder, at boligen bliver nemmere og hurtigere at varme op.

                    Tvaersnit20Web.jpg